mandag den 16. juni 2014

På falderebet...



Synes lige det var tid til en lille opdatering her på falderebet, inden turen går til DK om knap to uger, hvor en dejlig ferie venter, og vi forhåbentligt får mulighed for at se mange af jer, der læser med her LIVE!!! – Vi glæder os SÅ meget!!!

Jeg er ved at lave et album med billeder fra det sidste år, og hold da op et arbejde!!! - Hvor har vi oplevet meget. I samme åndedrag er det min plan at uploade et lille udvalg af fotografier her på bloggen, men det bliver jo kun en brøkdel. Det er med billederne som med ordene, det er svært at sortere ud og finde ud af, hvor jeg skal starte.

Siden far og mor var her på besøg i februar er tiden virkelig fløjet af sted. Stille og roligt har der sneget sig flere og flere aftaler og arrangementer i kalenderen, så de seneste uger har der egentlig været pænt meget tryk på. Vi mødes med venner, er til børnefødselsdage (ofte i form af poolparties, som er et stort hit hernede;-), arrangementer i skole og børnehave – senest svømmestævne på Leons skole og kunstudstilling i Lunas børnehave, i lørdags var der koncert med koret osv. Det er dejligt at føle, at vi er ved at få et liv her. 
En anden rigtig god ting er, at der er kommet ro på familielivet på en måde, som jeg aldrig havde forestillet mig. Vi er ved at finde ud af at være MEGET mere sammen, end vi nogensinde har været, faktisk har det overrasket mig, at det åbenbart er noget man skal lære, at familieidyllen ikke bare opstår af sig selv, når man får flere timer sammen dagligt. Efter en lang periode, hvor nerverne har siddet lidt udenpå tøjet hos os alle pga. alt det nye, og hvor vi har været ret isoleret som familie, da vi jo ikke har haft et netværk, har vi efterhånden fundet os til rette, og børnene sprudler for tiden mere end nogensinde. Leon bliver mere og mere selvstændig, han har fået mod på mange flere ting end før, hvor han ofte var ret tilbageholdende med at kaste sig ud i noget nyt. Luna begynder efterhånden at tale lidt engelsk, og hun forstår langt det meste nu. Hun er en langsom starter, men det kommer stille og roligt. Det er så fedt!

På den mindre positive side, kan jeg fortælle at solen hamrer ned, her er over 40 grader om dagen, så det er næsten uudholdeligt at være ude. Afhentningen af ungerne er ikke så sjov, når bilen er over 50 grader varm indeni. Vi må fyre op for aircondition konstant. Der er også stadig dage, hvor savnet efter DK og alle jer derhjemme gnaver helt ustyrligt meget. Så vi ser frem til lidt køligere himmelstrøg for en tid og forhåbentligt gensyn med en masse fantastiske mennesker i løbet af sommeren.

De næste dage kommer til at gå med at gøre os klar til rejsen. Jeg har sommerfugle i maven og er så spændt på at gense Danmark. Den anden dag tænkte jeg, at det er som om, en eller anden har taget en stor saltbøsse og drysset et lag tryllestøv ud over vores liv. Alting føles større, vildere og mere intenst lige nu - på godt og ondt – På den ene side er der solen, den høje himmel, bilturene igennem sandlandskabet med pophits drønende ud af højttalerne, vandet, palmerne, aftenerne på terrassen med lyden af cikader og de krydrede arabiske blomsterdufte og på den anden side er der det store, uundgåelige savn. Men vi tager det hele med, og alt i alt er det jo en gave og helt fantastisk at være her:-) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar