På falderebet...

Synes lige det var tid til en lille opdatering her på falderebet, inden turen går til DK om knap to uger, hvor en dejlig ferie venter, og vi forhåbentligt får mulighed for at se mange af jer, der læser med her LIVE!!! – Vi glæder os SÅ meget!!!

Jeg er ved at lave et album med billeder fra det sidste år, og hold da op et arbejde!!! - Hvor har vi oplevet meget. I samme åndedrag er det min plan at uploade et lille udvalg af fotografier her på bloggen, men det bliver jo kun en brøkdel. Det er med billederne som med ordene, det er svært at sortere ud og finde ud af, hvor jeg skal starte.

Siden far og mor var her på besøg i februar er tiden virkelig fløjet af sted. Stille og roligt har der sneget sig flere og flere aftaler og arrangementer i kalenderen, så de seneste uger har der egentlig været pænt meget tryk på. Vi mødes med venner, er til børnefødselsdage (ofte i form af poolparties, som er et stort hit hernede;-), arrangementer i skole og børnehave – senest svømmestævne på Leons skole og kunstudstilling i Lunas børnehave, i lørdags var der koncert med koret osv. Det er dejligt at føle, at vi er ved at få et liv her. 

En anden rigtig god ting er, at der er kommet ro på familielivet på en måde, som jeg aldrig havde forestillet mig. Vi er ved at finde ud af at være MEGET mere sammen, end vi nogensinde har været, faktisk har det overrasket mig, at det åbenbart er noget man skal lære, at familieidyllen ikke bare opstår af sig selv, når man får flere timer sammen dagligt. Efter en lang periode, hvor nerverne har siddet lidt udenpå tøjet hos os alle pga. alt det nye, og hvor vi har været ret isoleret som familie, da vi jo ikke har haft et netværk, har vi efterhånden fundet os til rette, og børnene sprudler for tiden mere end nogensinde. Leon bliver mere og mere selvstændig, han har fået mod på mange flere ting end før, hvor han ofte var ret tilbageholdende med at kaste sig ud i noget nyt. Luna begynder efterhånden at tale lidt engelsk, og hun forstår langt det meste nu. Hun er en langsom starter, men det kommer stille og roligt. Det er så fedt!

På den mindre positive side, kan jeg fortælle at solen hamrer ned, her er over 40 grader om dagen, så det er næsten uudholdeligt at være ude. Afhentningen af ungerne er ikke så sjov, når bilen er over 50 grader varm indeni. Vi må fyre op for aircondition konstant. Der er også stadig dage, hvor savnet efter DK og alle jer derhjemme gnaver helt ustyrligt meget. Så vi ser frem til lidt køligere himmelstrøg for en tid og forhåbentligt gensyn med en masse fantastiske mennesker i løbet af sommeren.

De næste dage kommer til at gå med at gøre os klar til rejsen. Jeg har sommerfugle i maven og er så spændt på at gense Danmark. Den anden dag tænkte jeg, at det er som om, en eller anden har taget en stor saltbøsse og drysset et lag tryllestøv ud over vores liv. Alting føles større, vildere og mere intenst lige nu - på godt og ondt – På den ene side er der solen, den høje himmel, bilturene igennem sandlandskabet med pophits drønende ud af højttalerne, vandet, palmerne, aftenerne på terrassen med lyden af cikader og de krydrede arabiske blomsterdufte og på den anden side er der det store, uundgåelige savn. Men vi tager det hele med, og alt i alt er det jo en gave og helt fantastisk at være her:-) 

Dubai åbner sig...

Varmegraderne er begyndt at tage fat igen. Efter en vinter, der (efter Dubai-målestok) til tider har været lidt kølig og krævet striktrøjer og lange bukser, har vi nu igen omkring de 30 grader og kraftig sol hver dag. Det er virkelig skønt for tiden. Mange ting er blevet nemmere, og Dubai åbner sig stille og roligt for os. Vi begynder at kende byen bedre og kan nemmere orientere os i de vanvittige vejnet, der præger infrastrukturen her. Vi finder flere og flere steder, vi kan lide at være og møder mange spændende og åbne mennesker.

Vi har været i ørkenen et par gange nu. Det er fascinerende at se, hvordan sandbankerne breder sig ud så langt øjet rækker, selv om vi blot befinder os en halv times kørsel fra storbyen. Folk hernede bruger bl.a. ørkenen til at campere i, flyve med drager, fjernstyrede fly el. andet i eller køre ræs i. Umiddelbart virker sandet blødt og harmløst, men de par gange vi har været ude i det, synes jeg, man har kunnet mærke de kæmpe kræfter, der hersker i de gigantiske, utæmmede naturarealer. Der skal ikke meget vind til før sandet fyger og den brændende hede får det til at klistre mod huden, kun enkelte træer hist og her kan give skygge. Men det er så fedt at opleve vidderne og natur i den målestok. Storladenheden, lyset og den høje, blå himmel er nok i det hele taget noget af det, jeg finder mest fantastisk hernede. Her er så meget plads, det giver en helt særlig følelse af frihed.

Ellers finder vi efterhånden vores små oaser. ”The Farm” er f.eks. navnet på en lækker café/restaurant, der ligger i det frodigste område kun få minutter fra motorvejen. Midt i alt sandet, har man formået at skabe et hjørne, der er overdådigt grønt og tilgroet. Det er som om, man pludselig befinder sig midt i regnskoven. Her ligger som sagt en lille perle af en café med lyse møbler, lækker mad og chillout-møbler, man kan slænge sig i – fantastisk.

Den norske sømandskirke er også et utroligt rart sted at være. Et mødested for skandinaver, hvor der altid er kaffe på kanden og super søde, åbne mennesker. Jeg er begyndt at spille lidt klaver for koret derinde, da deres pianist netop er taget tilbage til Sverige. Det betyder rigtig meget for mig, at jeg kan holde musikken lidt ved lige der.

Til sidst kan nævnes de mange parker, som vi slet ikke er færdige med at udforske. Det er meget almindeligt at tage ud i de store byparker med et tæppe og lidt mad og hænge ud, når man har fri. Her er ofte rigtig gode legepladser til børnene, grillområder, svævebaner, familiecykler, man kan køre rundt på o.a.

Dubai viser sig at have rigtig meget at byde på - også meget andet end den glamourøse skyline, der hele tiden troner i horisonten, og jeg er meget taknemmelig for at få lov at opleve alt dette med min familie. Det er eventyrligt og skaber minder for livet.

Billeder november - februar

Her er en god portion billeder fra de sidste fire måneder.
Det er en blandet landhandel, men lige et par overskrifter, der giver en idé om, hvad I ser:

- Besøg af Cecilie og Molly
- Vandfaldsvæg (Dubai Mall)
- Udsigt fra Burj Khalifa
- Krydderier i Spice Souk
- Flyshow
- Jul 2013
- 2. juledag på stranden
- Miracle Garden
- Nytår 2013-14
- Dragefestival
- Hjemmehygge
- Besøg af mor og far (mormor og morfar)
- Moske i Abu Dhabi
- The Farm
- Dubai by night
- Ørkensafari
- Mor og far i Burj Khalifa
- Sejltur til Old Souk
- Tre danske familier på ørkentur

Update - langt om længe

Så er hverdag og rutine indtruffet, og bloggen har således ligget stille alt for længe. Vi er vel ovre jul og nytår. Tiden flyver af sted, og det er svært at vide, hvor jeg skal begynde mit indlæg, for der er sket så meget. Alt i alt har tingene stabiliseret sig mere.

Børnene er ved at være fortrolige med skolen og børnehaven. For Leon går det stærkt med det engelske. Han har mange og ret omfattende lektier hver uge, hvor der skal skrives en del på engelsk, og vi læser engelsk med ham hver aften. Skolen er ret god, der stilles faglige krav, der er struktur og lærerne er gode til at differentiere deres undervisning.  Leon oplever ofte at de klassekammerater, der er gode til engelsk, hjælper ham, og de er søde ved hinanden i klassen. Det er alt sammen med til, at han hurtigt har følt sig tryg der.  Han begynder at finde venner fra forskellige lande: Christopher fra Bahamas, Luis fra Filippinerne og Guillaime fra Frankrig. I bund og grund tror jeg, det er en rigtig sund oplevelse for ham at være hernede. Luna kommer efterhånden med nogle engelske gloser, men der er stadig noget vej til, at hun rigtigt begynder at tale sproget. Overraskende nok synes jeg, det er sværest med hende, fordi hun ikke kan give så meget udtryk for, hvad hun føler endnu. Jeg tænker tit på, hvor meget hun egentlig fatter af, hvad der foregår. Hun er dog glad både når jeg afleverer og henter, så jeg går ud fra, at hun har det godt. Den danske dreng Noah, der også går i børnehaven er en kæmpe støtte for hende, da det ellers er svært for hende rigtigt at socialisere med de andre pga. sprogbarriererne.

Udfordringen for mig hernede ligger i, at jeg jo selv skal fylde min hverdag ud.  Jeg er vant til at arbejde meget derhjemme, og nu har jeg pludselig fri. Dejligt på mange måder, og et tiltrængt break, men jeg begynder også at trænge til nogle inputs.  Jeg er ved at undersøge forskellige muligheder. Vil gerne tage et kursus i arabisk kulturforståelse, det er umiddelbart lidt svært at finde sådan et tilbud hernede, men jeg har fået kontakt til en dansk antropolog/historiker, der vil afholde en workshop om emnet, så det starter jeg med.  Skal også starte i et kor, så jeg kan holde musikken lidt ved lige.  Ellers får jeg skrevet en del på nogle små noveller og lavet musik. Det er til gengæld fedt at have tid til alt det, jeg ikke nåede før pga. at arbejdet tog al min tid. Jeg indser hvor meget det har fyldt. For mit vedkommende (som lærer) var det ikke sjældent fra kl.05.30 om morgenen til 17 om eftermiddagen (pga. lang pendlertid) og forberedelse om aftenen. Det er på en gang befriende og svært at give slip på det, der jo også er min lidenskab.

Jeg havde faktisk frygtet julen hernede, langt væk fra traditioner og familie. Må indrømme at december måned har været præget af en del hjemve og savn for mit vedkommende. Vi prøvede så godt vi kunne at finde julestemningen frem, ind imellem synes jeg, det lykkedes og nogle gange var det bare helt forkert, men også lidt sjovt  f.eks. at klippe kravlenisser på terrassen og spise æbleskiver i bagende sol. Så har vi da også prøvet det:-) Juleaften blev faktisk rigtig god. Vi tog til julegudstjeneste i den norske sømandskirke, hvilket var rigtig hyggeligt og skabte julestemning, som vi kender den hjemmefra. Det lykkedes Kim og mig at lave julemad, næsten så god som vores mødre plejer at lave den (men også kun næsten), og ungerne fik masser af gaver, så aftenen blev heldigvis magisk for dem, som juleaften jo skal være.

Nytårsaften fejrede vi hos en af Kims kollegaer og hans familie. Super hyggeligt. Kl.00.00 gik vi op på deres tag, hvorfra vi kunne se det vilde fyrværkeri, der blev affyret fra Burj Khalifa og ude på Palmen. Så i fjernsynet dagen efter, at Dubai den aften satte verdensrekorden indenfor fyrværkerishow. Var ikke overrasket:-)

 

Godt nytår til de, der læser med. Håber at få uploaded en stak billeder i nærmeste fremtid.